Så skete det umulige….

Så skete det, min kære mor fandt BLIKSKURET! – Det hele går over 20 år tilbage. Min mor var på Cypern og fandt dette MEGET lokale blikskur hvor der blev serveret det mest friske og lækre mad. Da hun havde mig med derned et par år efter (vi mener det var 1992) fandt vi stedet igen og nød maden der. Igen 2 år efter var vi dernede igen og ledte og ledte for til sidst at finde skuret IGEN. (og de kunne dælme huske os!)

Nu 20 år siden mit første møde med blikskuret er vi her igen og som skrevet tidligere, var mor MEGET opsat på at det skulle da findes igen. Meget kan man sige om min mor, men standhaftig det er hun. Vi har vadet ned af den ene vej, så den anden, så den tredje osv osv, uden at vi har fundet noget, det sidste 3 dage. Jeg har virkelig grint af hende, for at tro at det lille blikskur ville overleve 18-20 år, i en by der har udviklet sig fra at være en by for FN soldater til unge partymennesker om sommeren og ældre nisser om vinteren.

Lige da hun var ved at give op så hun stedet ud af øjenkrogen, da vi sad i bus 101 mod Paralimni. Det var jo lige før hun overvejede at overfalde chaufføren for at komme af eller at hoppe af i farten, jeg fik hende dog overtalt at vi gik ned og kiggede på tilbagevejen. Jeg må sige at jeg så det selv og jeg mente at skulle det findes endnu, så var det der.

Efter en halvanden times tid i Paralimni tog vi bussen tilbage mod Ayia Napa. Begge sad vi nærmest på spring da vi nærmede os byen, men hov vi så intet? Ja, bussen var selvføgelig kørt en anden rute tilbage!
Op på stylterne igen, for vi var meget sikre på at vi kunne huske vejen, det kunne vi bare ikke. Et sidste forsøg skulle gives og tadaaaaa, der var det FANDME!!! Det ligner sig selv på en prik. Billedet er taget uden blitz, men et skal i sgu se. Der kommer friske i morgen, når vi har spist der!

20120927-231634.jpg20120927-231650.jpg
Koordinaterne er som følger: 34°59’19.27″N 34° 0’8.56″Ø

Hvad er der ellers sket i dag. Ja, alt andet ligger før dette, men historien skulle være sammenhængende. Vi har solet os et par timer og så mødtes med en af mors arbejdskollegaer og hendes mand, ganske hyggeligt.
Jo og så spiste vi mad på en lokal “grill” i Paralimni, som også kan anbefales, hvis man er hernede.

20120927-233746.jpg20120927-233802.jpg

Det var ca. den dag. I morgen står den på besøg hos Angelo, som vi også mødte første gang for 20 år siden (Angelo’s motorbikes), mad i blikskuret, køb af sko, aftensmad på Limni (tror jeg det hed) og så køb af billetter til lørdagens sejltur til Farmagusta.

Pas på jer selv til vi ses igen….

This entry was posted in cypern, ferie, mad and tagged , , , . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.